Almindelige øjenproblemer

Jo tidligere øjenproblemer opdages, desto større er chancerne for effektiv behandling. Vi gennemgår her de mest almindelige øjen- og synsforstyrrelser og de symptomer, du skal være opmærksom på, så eventuelle sygdomme kan foregribes.

Sløret syn
Røde øjne og tørre øjne
Øjenallergi
Almindelige øjensygdomme

 

Sløret syn

Mange mennesker vil få problemer med synet på et eller andet tidspunkt i deres liv. Det er også hel normalt, at synet forandrer sig med alderen.

Sløret syn eller manglende evne til at stille skarpt på ting kan skyldes forskellige forhold:

Nærsynethed (myopi)
Langsynethed (hypermetropi)
Bygningsfejl
Aldersbetinget langsynethed

Disse almindelige synsfejl kan rettes med ACUVUE® kontaktlinser. Se mere.

Nærsynethed (myopi)

Hvis du er nærsynet, vil du have svært ved at se ting på afstand. Dit syn er klart på nært hold, sommetider bare nogle centimeter eller meter væk. Men på større afstand udviskes tingene, eller de kommer ud af fokus.

Se mere om nærsynethed

Langsynethed (hypermetropi)

Hvis du er langsynet, kan du se ting tydeligt på afstand, men finder det svært eller umuligt af fokusere på nært hold. I alvorligere tilfælde skal man anstrenge sig hele tiden for at kunne fokusere på ting på alle afstande.

Se mere om langsynethed

Bygningsfejl

Bygningsfejl er en almindelig lidelse hos mange mennesker - børn såvel som voksne. Hvis man har bygningsfejl, ser man alting sløret eller fortegnet på alle afstande afhængig af, hvor stor bygningsfejlen er. Man kan samtidig være nær- eller langsynet.

Se mere om bygningsfejl

Aldersbetinget langsynethed

Aldersbetinget langsynethed er en synsforandring, som næsten alle oplever. Når man kommer i 40'erne eller 50'erne, kan det blive sværere at fokusere på ting tæt på øjnene, f.eks. typerne i en bog eller et blad, især i dårligt lys. Hvis der ikke gøres noget ved det, kan man få hovedpine og øjentræthed af at anstrenge øjnene.

Se mere om aldersbetinget langsynethed

 

Røde øjne

Næsten alle får røde øjne af og til. Det er for det meste kortvarigt og ikke foruroligende. Det kan skyldes:

• Træthed
• Allergi
• Brug af kontaktlinser længere end anbefalet
• Utilstrækkelig linsepleje
• Forkert linsepasform
• Overfølsomhed over for linsematerialer eller -væsker

Hvis du har røde øjne, kan det også være, fordi de ikke får nok ilt. Alle ACUVUE® kontaktlinser lader en meget stor mængde ilt slippe igennem.

For at bevare øjnenes friskhed og velvære:

• Brug kun linserne i så lang tid, som din optiker anbefaler
• Plej og pas linserne efter anvisningerne
• Vask hænderne grundigt, før du håndterer linserne
• Beskyt linserne mod beskadigelse og stærk varme eller kulde

Hvis dine øjne er røde, og du mærker smerter eller synssvækkelse, skal du omgående kontakte din optiker.

 

Tørre øjne

Dine øjne har et naturligt lag fugt, som holder dem sunde og veltilpasse. Men centralvarme eller aircondition, mange timers skærmarbejde, røg, støv eller blæst kan bringe dem ud af balance og udtørre kontaktlinserne, så øjnene føles tørre eller irriterede.

Øjnene kommer sig igen, men der er et par ting du kan gøre:

• Prøv fugtende øjendråber anbefalet af din optiker
• Brug kun linserne i så lang tid, som din optiker anbefaler
• Rens linserne omhyggeligt for overfladeaflejringer og andre ansamlinger
• Blink oftere, så der opretholdes et lindrende fugtlag

 

Øjenallergi

Dine øjne er - som huden - let offer for allergener og irritationsfremkaldende stoffer, fordi de er blottede og følsomme.

Øjenallergi betegnes også som "allergisk øjenkatar" og er en reaktion på inden- og udendørsallergener som pollen, skimmelsvamp, husstøvmider og kæledyrenes pels og hud. De kommer ind i øjnene og fremkalder betændelse i bindehinden, det væv som sidder på øjenlågenes inderside og er med til at holde øjenlåg og øjeæble fugtige. Øjenallergi smitter ikke.

Andre irritationsfremkaldende stoffer som forurening og røg, klorin m.v. samt virus og bakterier kan forstærke øjenallergiens virkninger eller forårsage irritationssymptomer, som ligner øjenallergi, hos personer, der ikke er allergiske. Visse typer medicin og kosmetik kan også fremkalde allergiske symptomer.

Symptomer på øjenallergi

Hvis dine øjne mærker et allergen eller irritationsfremkaldende stof, vil kroppen frigive kemiske stoffer, de såkaldte histaminer, som igen fremkalder en betændelsestilstand. De gængse symptomer på øjenallergi er resultatet af denne betændelsestilstand.

Øjnene bliver røde, klør, svider, løber i vand, hæver, og det føles, som der er sand i dem. Ud over disse symptomer kan næsen løbe eller klø, og man nyser, hoster eller får pandehovedpine. Man kan også opleve, at synet bliver midlertidigt sløret, eller at man føler sig distræt, ugidelig, slap eller træt.

For at undgå gener eller kløe i forbindelse med allergi skulle du prøve 1•DAY ACUVUE® MOIST® - med et nyt, friskt par hver dag undgås nemlig nogle af de ansamlinger af støv, pollen og andre irritationsfremkaldende partikler, som kan ophobe sig, når man bruger de samme linser igen og igen.

 

Almindelige øjensygdomme

Hvis mange af de almindelige øjensygdomme opdages i tid, vil de kunne behandles, f.eks.:

Grøn stær
Grå stær


Grøn stær

Øjet har ligesom et bildæk et indre tryk. Grøn stær skyldes manglende evne til at regulere dette tryk rigtigt. De steder, hvor trykket i øjet er for højt, kan det ødelægge de fine nerver bag i øjet. Hvis grøn stær ikke behandles, bliver man blind.

Hvis du har grøn stær, er det ret almindeligt, at du ikke mærker nogen symptomer, og at dit syn virker helt normalt. Derfor er det vigtigt at blive undersøgt regelmæssigt for grøn stær, især efterhånden som man bliver ældre. En øjenundersøgelse om året hos din optiker kan bidrage til at opdage grøn stær i tide og bevare dine øjne sunde og raske. Da der er et arveligt aspekt i mange tilfælde af grøn stær, er det yderst vigtigt at få foretaget regelmæssige undersøgelser, hvis er nogen i din familie, som har denne lidelse.

På et tidligt stadium af grøn stær kan den let behandles med øjendråber. I mere alvorlige tilfælde kan det være nødvendigt med laserbehandling eller et kirurgisk indgreb. Nerver, som allerede er ødelagt, kan ikke gendannes, men de raske nerver kan beskyttes.

Sørg for at gå til øjenundersøgelse en gang om året. Bestil tid hos din optiker


Grå stær

Hvis du har grå stær, bliver øjenlinsen uklar eller mælket. Grå stær opstår som regel med alderen, men i visse tilfælde kan man være arveligt belastet og få grå stær som ung.

Hvis du får grå stær, vil du begynde at mærke, at din syn bliver tåget, at du bliver lettere blændet, og at det er ubehageligt at køre i mørke. Når det indtræffer, skal din naturlige øjenlinse tages ud og erstattes med en kunstig linse i plastic. Det er en af de mest almindelige operationer i verden.

UV-stråling fremskynder udviklingen af grå stær, og derfor er det vigtigt at beskytte øjnene med UV-filtrerende briller og kontaktlinser. Alle ACUVUE® kontaktlinser indeholder UV-filter* i selve linsen og beskytter øjnene hele året.

Hvis du har bemærket, at dit syn er blevet uklart, bør du bede din optiker om en øjenundersøgelse.

 

*Kontaktlinser med UV-filter erstatter ikke UV-beskyttende solbriller, da de ikke dækker øjet og øjenomgivelserne fuldstændigt.